Sneen er smeltet, og pludselig er der forår i luften. Det kalder på en tur ud i det blå.
Måske er du en af de mange, der kan finde på at tage ud til Nørreskoven. Forbi Valdemars Slot og et smut ned til den gamle Ambrosius-eg?
Så prøv denne tur næste gang 🧡
Det er en af Jeanettes yndlingsture – og hun kender området bedre end de fleste.
Hun bor nemlig i det lille gulkalkede hus, der ligger klos op ad den 400 år gamle eg.
Faktisk er de så tætte naboer, at træet smider sine agern i hendes have om efteråret.
Spirer de, sætter hun dem møjsommeligt i potter og sælger dem ude i vognporten.
Fordi de er en fin, lille souvenir fra Tåsinge. Og fordi hun godt kan lide tanken om, at den ældgamle eg lever videre ude i landet 😊
Spørger du hende, hvad der er hendes yndlingssted på Tåsinge, så er det lige her. Og hun deler gerne en af sine absolutte yndlingsture med os andre,
Den er ikke mere end højst et par kilometer, og den egner sig perfekt til en næsten-forårsdag, hvor det vrimler med vintergækker i skovbunden.
Fra Ambrosius-egen er det bare at fortsætte ned mod slottet og dreje ind ad den lille sti til venstre, lige inden I kommer til slotssøen.
På denne tid af året, hvor der ikke er blade på træerne, er der frit udsyn til slottet og alle de små kvistkamre i taget, hvor tjenestefolkene boede før i tiden.
Cirka 100 meter nede ad stien kommer I forbi det næste kæmpetræ. Et Mammuttræ, der står lidt inde i skoven på jeres venstre side.
Et imponerende træ med en blød og trevlet bark, af samme art som de californiske kæmpetræer, der kan blive flere tusind år gamle og 100 meter høje.
Så stort er Mammuttræet ved Valdemars Slot ikke, men det er heller ikke mere end 150 år.
Plantet på en tid, hvor der ifølge Jeanette gik mode i Mammutræer på de fynske godser.
Er I heldige, finder I måske en kogle – men tager I frø af den, så overvej lige, hvor I planter dem 😉
Længere henne ad stien skal I igen holde til venstre, så kommer I ud til markvejen, hvor der er gode chancer for at se dådyr.
Enten i fuldt firspring over markerne eller lidt i skjul inde i skovbrynet.
For enden af markvejen holder I igen til venstre – og det er så lige her, I skal forestille jer, at der kommer en soldat marcherende: ‘Én, to! Én, to!’
Ja, det er ham med tornysteret på ryggen og en sabel ved siden. Og lige derhenne står heksen og peger: ‘Kan du se det store træ? Det er ganske hult inden i!’.
Nej, det er ikke hende på billedet. Og nej, vi ved ikke, om træet rent faktisk har inspireret H.C Andersen.
Men han boede på Valdemars Slot i 1830, og i 1835 kom eventyret om Fyrtøjet.
Det er ganske vist 😉
Fortsætter I ad landevejen, kommer I forbi de hyggelige Pederskov huse med det smalle møllehus, hvor der engang var vandmølle.
Lidt efter går en grussti ind til højre – ved det lille sorte raftehus med stråtaget.
Det ligner bare en indkørsel, men faktisk er det indgangen til Hestehave skov.
Et rigtig godt tip på en dag, hvor det myldrer med mennesker i Nørreskoven lige ovre på den anden side af vejen.
Fortsætter I ligeud, kommer I tilbage til Ambrosius-egen og Jeanettes hus.
Eller Bines hus, som det hed allerede dengang, hvor digteren Ambrosius Stub sad under træet og skrev om foråret, der nu endelig var på vej ☀️
Følg Jeanettes yndlingstur her
