– Jeg har egentlig aldrig tænkt over det, siger Henrik Hjelholt, da jeg spørger ham, hvor mange gange, de har fat i et bundt garn – fra ulden bliver klippet af fårene, til det færdige garn ligger klar i gårdbutikken.
– Måske 20, gætter han og begynder at remse op, men ryster så opgivende på hovedet:
– Nej, det er rigtig mange gange. Det har jeg slet ikke tal på.
Specialmaskiner fra Brandts Klædefabrik
I dag er der kun to uldspinderier tilbage i Danmark. Det ene ligger på Sydfyn og er landets ældste.
Henrik Hjelholt er fjerde generation på Hjelholt Uldspinderi, som han driver sammen med sin kone, Connie, og seks ansatte.
Inde i hallen arbejder den fine, gamle kartemaskine på højtryk. Henriks far købte den, da Brandts Klædefabrik i Odense lukkede.
Klimavenligt Græsgarn
I dag er det Græsgarn, der kommer ud af maskinen. En ny, klimavenlig type garn, der lige er blevet lanceret.
– Vi laver garnet udelukkende af uld fra vores egne får, så det er 100% bæredygtigt og lokalt produceret. Græsgarn kalder vi det, fordi fårene ikke spiser andet end græs fra markerne her på Sydfyn, fortæller Henrik og griner, imens han piller et græsfrø ud af rullen:
– Det er måske alligevel at tage det lidt for vidt.
En fascinerende rejse fra uld til færdigt garn
Når garnet er kartet, bliver de store ruller sat over på spindemaskinen, hvor garnet bliver spundet op på 208 spoler, der står og snurrer i hele hallens længde.
Derefter skal alle spolerne ind i hallen ved siden af for at bliver tvundet.
– Det betyder, at garnet bliver lagt dobbelt og snoet om sig selv, fortæller Henrik, imens han griber en af spolerne og viser hvordan.
Når garnet er tvundet, bliver det båret ind i vaskerummet, hvor den sidste olie skal skylles ud. Det får ulden til at rejse sig, så den bliver luftigt og lækker at arbejde med.
To hold sæbevand og to hold skyllevand bliver garnet dyppet i, og til sidst bliver det centrifugeret og hængt op inde i tørrerummet.
Dér skal det hænge natten over, inden det bliver bundtet, snoet og pakket.
Det færdige Græsgarn er et vamset og blødt kvalitetsgarn, der findes i 8-10 forskellige farver.
Klipper 40 får i timen
Ligesom Henrik har jeg for længst opgivet at tælle alle de arbejdsgange, der går forud. For inden garnet overhovedet bliver kartet og spundet, har Henrik omhyggeligt sorteret ulden.
Det gør han allerede, når fårene kommer ind fra marken for at blive klippet.
– I næste uge kommer der to fåreklippere fra England og klipper 600 får. De kan klippe 40 i timen – hver. Så det går tjept, og derfor skal vi have sorteret alle fårene inden, fortæller han.
– Kun de får, der giver den fine, hvide uld, bliver brugt til Græsgarn. Det gør, at farverne står mere klart frem i det færdige garn.
Henrik lægger i det hele taget et stort arbejde i at sortere ulden, så kun det bedste bliver brugt i spinderiet.
– Halvdelen af alt vores uld bruger vi slet ikke. Hvis det er alt for groft, vil jeg ikke have det i mit garn. Så sælger jeg det hellere til eksport, så det kan blive brugt til gulvtæpper, fortæller han.
Uld fra hele verden
At uld ikke bare er uld, er lige så stille ved at gå op for mig. Det er et dybt specialiseret håndvæk, og Henrik har helt styr på de forskellige uldblandinger.
Håndværksgarnet, som Hjelholt Uldspinderi også er kendt for, er for eksempel en blanding af gotlandsk pelsuld og den bløde merinould, som Henrik henter hjem helt ovre fra Falklandsøerne.
Også uld fra grønlandske moskusokser finder vej til spinderiet på Sydfyn.
Flere gange om året kommer der et parti moskusokseuld, der bliver spundet til garn og sendt tilbage, så det kan blive solgt på Grønland.
I det hele taget er de små partier specialgarn blevet et særkende for Hjelholt Uldspinderi.
Fåreavlere fra resten af Danmark – og fra Norge, Sverige, Tyskland og Holland – sender uld og mohair til Sydfyn for at få det kartet og spundet.
– Vi er efterhånden de eneste, der gør det, så næsten halvdelen af den uld, vi spinder, stammer andre steder fra, fortæller Henrik.
Kræver koncentration og håndelag
I tørrerummet hænger flere forskellige bestillinger fra kunder, der hver især skal have garn i forskellige farver og kvaliteter.
– Den grå gotlænderuld findes jo i mange farver. Både i helt lys grå, mellemgrå og helt mørk, næsten koksgrå. For at ramme lige præcis den nuance, som kunderne gerne vil have, gælder det om at sortere ulden og tone den med enten mørkere eller lysere uldtyper, fortæller Henrik.
Det er tydeligvis et håndværk, der kræver både koncentration og håndelag, så for det meste er det Henrik selv, der sorterer og blander ulden i de rigtige forhold.
Hjelholts gårdbutik
Gårdbutikken er til gengæld hans kones domæne. Her hænger smukke sweaters og sjaler, som gæsterne kan lade sig inspirere af – og naturligvis købe garn med hjem til.
Hvert år kommer der en ny kollektion på cirka 10 modeller til, og Connie lægger et stort arbejde i at udvikle strikkeopskrifterne i samarbejde med professionelle, eksterne designere.
I gårdbutikken er der også varme uldsokker, vamsede plaider, bløde fåreskind og filtsko. Med andre ord: Alt, hvad du skal bruge for at kunne holde varmen på en råkold vinterdag ?
Se gårdbutikkens åbningstider her
