Har du sejlet på Svendborgsund – på en af færgerne eller i egen båd – har du sikkert lagt mærke til Kogtved Søfartsskole.
En af de mest markante bygninger lang hele kysten. En skole, som mange mennesker har et helt særligt forhold til.
I 13 år har den stået tom. Men nu varer det ikke længe, før håndværkerne rykker ind og omdanner de fine, gamle bygninger til boliger.
En skole for livet
Inden det sker, tager vi en allersidste tur tilbage til dagene på Søfartsskolen.
Til dengang, hvor uniformerne var enten blå eller kaki. Hvor ingen var i tvivl om, at det var Kogtved-elever, der var på ’landlov’ i Svendborg lørdag aften.
Og hvor det blev noteret i Vagtstuen, hvis de kom bare ét minut for sent tilbage. For så blev der trukket en time i landloven ugen efter.
I Vagtstuen skiftedes eleverne til at sidde vagt to timer ad gangen – også om natten. Fordi de skulle vænne sig til nattevagterne ude på skibene.
Sådan fortæller den gamle hovmester, Mogens Bryghler, der gennem 28 år lærte eleverne at lave mad i skolens kabys.
Da skolen lukkede, var det ham, der blev og passede på bygningerne og den store park bagved.
Alt i alt har den gamle skole været en stor del af hans liv i over 40 år, og han fortæller gerne om den helt særlige stemning, der var på stedet:
– Især fra 1943 til 2000, hvor skolen hørte under Rederiet J. Lauritzen, blev der holdt på, at disciplin og punktlighed var det, der skulle til, hvis eleverne skulle klare livet til søs.
Derfor startede hver dag med morgenmønstring kl. 6.30 på lærergangen, hvor eleverne stod på rad og række i deres kakiuniformer.
Så blev dagens opgaver uddelegeret. Gruset i skolens allé skulle rives. Vinduerne skulle vaskes, og alle messinghåndtag og skilte skulle pudses.
Men dét tidligere Kogtved-elever husker bedst, er nok alle egetræsgulvene, der skulle vaskes og bones. Hver eneste dag.
Skibsrederen så alt
En af dagens opgaver kunne også være at gøre klar i Skibsrederens kammer oppe under taget.
Det var indrettet som en skibskahyt med køjer, og alt skulle stå snorlige, når Skibsreder Knud Lauritzen kom på besøg tre-fire gange om året.
Kammeret brugte han blandt andet til samtaler, og én samtale husker Mogens særlig godt.
– Jeg havde kun været ansat i et halvt år, da Skibsrederen kom på besøg og bad mig om at komme op i kammeret efter morgenskafningen.
Sagen var den, at der var rigtige stofduge på bordene i messen. Og mælken blev serveret i kander, fordi der ikke måtte sættes mælkekartoner på bordene.
– Men nu havde Skibsrederen altså lagt mærke til, at hovmester-eleverne hældte for meget mælk i kanderne, så der blev spildt på dugene.
– Det var vi selvfølgelig nødt til at få rettet op på. Han var simpelt hen nede i alle detaljer og så alt, griner Mogens.
En gæst ved køkkendøren
Men han var også en sjovt sammensat person, den gamle Skibsreder Knud Lauritzen.
Optaget som han var af spejderbevægelsen, blev han nogle gange sat af inde i Svendborg og kom vandrende ud til skolen med en gammel rygsæk på ryggen.
Så bankede han på køkkendøren og spurgte, om han kunne få en lille smule mad. Hovmester-eleverne kendte ham ikke, og selv gav han sig ikke til kende.
– Det var først, når lærerne hilste ham med et ’Goddag hr. Skibsreder’, at eleverne fandt ud af, hvem han var, fortæller Mogens.
Regler og rutiner
Ellers var der nemlig klare regler for, hvordan gæster på skolen skulle modtages:
– Kom der en bil, skulle eleverne løbe ud af Vagtstuen, åbne bildøren og sige ’Velkommen til Kogtved Søfartsskole!’.
– Selv når det var mig, der kom kørende, lød der et ’Goddag hr. Hovmester! Er der noget, vi kan hjælpe Dem med?’, fortæller han.
Eleverne var kun hjemme to-tre gange i løbet af deres tid på skolen, og mobiltelefoner var der jo ingen, der havde.
Til gengæld var der to telefonbokse, hvor forældrene måtte ringe mellem 18.30 og 19.30 hver aften, fortæller Mogens:
– Telefonvagtens opgave var så at tage telefonen og gå ind i opholdsstuen for at finde elev nr. 65, hvis det var ham, der var telefon til.
På den måde var dagene på skolen inddelt i faste rutiner, og hver halve time blev der ’slået glas’ på skibsklokken ude på terrassen.
– Præcis som de gjorde ude på skibene før i tiden. Så var eleverne ikke i tvivl om, hvad tid på dagen det var – og hvad der blev forventet af dem.
Dansepiger fra Svendborg
Landloven lørdag aften var noget, eleverne så frem til hele ugen – og så danseaftenen om tirsdagen selvfølgelig.
På Kogtved Søfartsskole lærte eleverne nemlig ikke kun at begå sig til søs. De skulle også lære at danse og opføre sig som rigtige gentlemen!
Derfor blev der tændt op i gymnastiksalens pejs hver tirsdag aften – og så kom der ’dansepiger’ fra Svendborg på besøg.
Man ser det for sig: En hel sal af søfartselever, der skulle lære at byde op og danse vals og quickstep 😅
– Bagefter var der kaffe i messen, hvor Søfartssangbøgerne lå på en lille hylde under alle bordene.
– Men det vigtigste var selvfølgelig at lære, hvordan man trak stolene ud for damerne, lyder det fornøjet fra den gamle hovmester.
Præcis klokken 22 blev pigerne og de to danselærere eskorteret ud under nøje opsyn, så der ikke blev kysset alt for meget i krogene.
– Men der var alligevel mange romancer. I dag bor en hel del af de piger rundt omkring i Svendborg og er gift med gamle elever fra søfartsskolen, smiler Mogens.
Fin middag hos forstanderen
En anden fast tradition var middagen i Forstanderens private spisestue på førstesalen.
– I slutningen af året blev eleverne inddelt i hold og inviteret på fin middag, som kokkeeleverne havde stået for.
– Så sad eleverne dér i deres stiveste puds og fik velkomstdrinks, imens de skulle lære at holde rigtigt på glassene og bestikket.
En lige så vigtig del af uddannelsen på Kogtved Søfartsskole som at kunne skrubbe dæksgulv, splejse tovværk og læse signalflag 😉
Flagbastionen, hvor søfartseleverne øvede sig i at hejse signalflag, står stadig i den store park mellem hovedbygningen og Sundet.
Og det bliver den ved med, nu hvor den gamle skole skal omdannes til boliger.
Respekt for stedet
Det er Humlebo Gruppen, der har købt ejendommen, og bestyrelsesformand Carsten Rasmussen kender alt til skolens betydning for området:
– Vi ved, at det er et sted, rigtig mange mennesker har et forhold til. Og derfor er det vigtigt for os, at der bliver passet godt på den gamle Søfartsskole.
Ifølge ham vil der blive bevaret så meget som overhovedet muligt. Selv blåregnen op ad facaden, der er så gammel, at nedløbsrørene er bygget udenom de tykke stammer.
Carsten Rasmussen fortæller, at den gamle hovedbygning bliver hele omdrejningspunktet for det nye byggeri.
I den bliver der indrettet 11 lejelejligheder på førstesalen, og nedenunder vil der være fælles opholdsstuer med café og bibliotek.
Biblioteket var der allerede på Søfartsskolens tid, og håbet er, at de fine, originale hvælvinger og søjler kan bevares.
Livsnyderboliger
– Beboerne har selvfølgelig hver deres lejligheder, men hvis de har lyst, kan de få serveret morgenkaffen på den store terrasse ud mod vandet.
– De kan også sætte sig ind på biblioteket og læse en god bog – eller slå sig ned i parken, som der kommer en gartner og passer, fortæller han.
Nede ved vandet får lejerne også deres egen bade- og bådebro med plads til 15 både.
Søfartsskolen havde en hel del joller og både, der blev brugt i undervisningen, og det lille bådehus, hvor eleverne trak dem op, bliver bevaret.
– Spillet til ophaling er der stadig, så hvis nogle af de nye beboere har en lille båd, kan de trække den op på land og gå og nusse med den dernede, fortæller Carsten.
Han har også planer med den lille stråtækte træhytte, der ligger lige ved siden af:
Før i tiden blev den brugt til opbevaring af tovværk og redningsudstyr til bådene, men nu bliver den omdannet til et lille tehus med udsigt over Sundet.
Ingen tvivl om, at de nye boliger bliver dér, hvor det gode seniorliv kan leves.
Men bliver det overhovedet til at betale? Og hvornår står det nye byggeri færdigt?
Fakta om de nye boliger
Ifølge bygherren bliver lejlighederne på 75-90 m2, og i snit kommer de til at koste 10.000 kr. i leje om måneden. I hovedbygningen bliver de cirka 130 m2 og lidt dyrere.
Og interessen er stor. Ejendomsselskabet har allerede fået dobbelt så mange henvendelser, som der er lejligheder til.
Byggeriet går i gang i løbet af efteråret 2021, og planen er, at der igen bliver flaget fra flagbastionen fra foråret 2023, når lejlighederne er klar til indflytning.
Det bliver nye tider på den gamle Søfartsskole – men spørger du den gamle hovmester, kunne han faktisk godt finde på at flytte ind 😊
