De har ladet vente på sig, fordi foråret har været så koldt. Men NU blomstrer syrenerne omsider på Sydfyn 💜
Jeg skrev om dem allerede sidste år, hvor jeg tog ud for at finde ruten med de allersmukkeste syrenhegn.
Det viste sig bare, at det ikke var så nemt. Selv ikke da jeg fandt folderen ’10 turforslag i Syrenlandet’ frem fra gemmerne.
De fleste steder havde den kommunale hegnsklipper nemlig været på spil. Syrenerne var skåret så hårdt tilbage ud mod vejene, at de knapt nok blomstrede.
Særligt udvalgte syrensteder
Så i år besluttede jeg mig for at gøre noget andet. Jeg ville finde nogle særligt udvalgte syrensteder.
Ikke ruter – men skønne steder ude i landskabet, hvor syrenerne har fået lov til at vokse vildt.
Steder, hvor syrenerne står som de ubrudte lilla bånd gennem landskabet, som vi ser for os, når vi tænker på Sydfyn og syrener.
Steder, der er som skabt til at brede et tæppe ud og spise picnic. Eller til at gå en tur langs hegnene og mærke den intense duft af syrener.
Sjovt nok viste det sig, at Turistbureauet i Faaborg havde fået næsten samme idé.
De står også bag folderen med de 10 ture gennem Syrenlandet. Men i år har de altså fundet tre steder, som de kalder ’syren-hotspots’.
Tre steder, hvor jeg ville kunne få ’en fantastisk oplevelse med syrener’.
Dét måtte undersøges 😊
Gennem et hul i syrenhegnet
Første stop var Præstevænget, der ligger lige i udkanten af Faldsled. Vi gjorde som anbefalet og stillede bilen i vejkanten for at gå en tur op ad vænget.
Meeen… Se lige her, hvordan syrenerne så ud:
Præcis lige så tætklippede som så mange andre steder. Kun helt oppe i toppen blomstrede de en smule.
Heldigvis fandt vi lidt oppe ad Præstevænget et hul i syrenhegnet, hvor vi kunne komme ind på bagsiden.
Jeg ved slet ikke, om det er tilladt at gå derind. Men inde bagved lå et vildnis af en granplantage. Godt sat til i brændenælder og knæhøjt græs.
Og dérinde stod syrenerne og blomstrede præcis lige så overdådigt, som jeg havde håbet.
Nu var vi endda lidt tidligt ude. Billederne her er taget i Pinsen. Tager I afsted i en af de kommende weekender, er jeg sikker på, at de blomstrer endnu smukkere.
Men altså kun omme på bagsiden 😉
Her ser I præcis det samme stykke syrenhegn – set omme fra granplantagen.
Og set ude fra Præstevænget:
Smukt, også uden syrener
Når det er sagt, så er det jo stadig et skønt område at tage på tur i.
Lige ved det lilla ’hotspot’-skilt, hvor vi stillede bilen, løber Øhavsstien ind langs skovbrynet.
En dejlig tur med smukke kig ind i skoven og ud over markerne. Men altså uden syrener 😉
Derfra er der knap 6 km op til det næste ’Syren-hotspot’, som Faaborg Turistbureau har placeret ved Dronningeudsigten.
Turen derop går ad Stenlund, hvor syrenerne også er klippet så hårdt tilbage, at de kun blomstrer i toppen.
Så heller ikke nogen ’fantastisk oplevelse med syrener’ her. Men udsigten deroppefra fejler jo ikke noget 🧡
De smukke, men upraktiske syrenhegn
Her er det måske, at jeg skal sige: Hold ud! For det ender godt 😊
Og så er det jo heller ikke værre. På vores vej rundt ad de små, bakkede veje så vi masser af blomstrende syrener.
Men mest i private haver og langt ude på markerne, hvor den kommunale hegnsklipper ikke kommer.
For syrenerne er og bliver et sydfynsk særkende.
Jeg elsker, at de sydfynske bønder valgte syrenerne, selv om de egentlig er dybt upraktiske som læhegn.
De breder sig jo og optager plads på markerne. Men de sydfynske bønder kunne gøre det, fordi de var blandt de mest velhavende på Fyn.
Som der står i ’SyrenBogen – en hyldest til de sydfynske syrener’:
”De havde råd til at vælge den smukkeste, men måske ikke altid den mest praktiske, løsning” 😍
Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan stadig lånes på biblioteket. En guldgrube af viden om alt, hvad der har med syrener at gøre.
Endelig fremme i Syrenlandet
På vores syrentur var vi nu nået til sidste stop: Et ’hotspot’ i landsbyen Sandholt Lyndelse, 9 km længere nordpå.
Og endelig fik vi den oplevelse, vi havde håbet på. Her havde turistbureauet nemlig lavet en aftale med en privat jordejer om at åbne sin markvej for besøgende.
Midt inde i landsbyen fulgte vi en sti mellem husene, forbi et par oplagte joller og en gammel traktor.
Fra husene hilste beboerne hjerteligt, og nede for enden åbnede Syrenlandet sig endelig 💜
En stor, åben eng med blomstrende lilla syrenhegn hele vejen rundt.
Langs hele hegnet var der ryddet en sti, og der var sågar nogen, der havde sat et lille bord og to stole frem.
Det var lige sådan et sted, jeg gerne ville finde. En lille lomme i landskabet, hvor syrenerne havde fået lov til at stå i fuldt flor. Og hvor det er tilladt at gå ind 😊
Flere blomstrende syrener
Så: Ja tak! Flere steder som dét 🙏 Hvis området gerne vil slå sig op på at være Syrenlandet, er det vejen at gå.
Flere aftaler med de private jordejere – præcis som dengang Øhavsstien blev etableret.
Et fantastisk stykke arbejde, der betyder, at naturen er blevet meget mere tilgængelig for os alle.
Meeen… så er der jo lige hegnsklipperen, der hærger ude langs vejene. Også her er der heldigvis ved at ske noget.
Omkring Trente Mølle, Vester Hæsinge, Vantinge og Hillerslev er der forsøg i gang, hvor syrenhegnene bliver behandlet, som bønderne gjorde det før i tiden.
Dengang blev syrenerne tyndet ud eller skåret helt ned hver 7 – 10 år. Til gengæld blev de ikke brutalt barberet i siderne, og derfor blomstrede de tæt al resten af tiden.
Det bliver spændende at følge.
Forhåbentlig får de sydfynske syrener lov til at vokse lidt mere vildt i de kommende år 💜
